Ikran var bekymret, da hendes bror flyttede til et enkeltmandsbosted, som Future Care har etableret og tilpasset til hans behov.
Hun frygtede, at flytningen ville stresse ham, så han blev udadreagerende eller måske endda løb ud på vejen og blev kørt over.
Heldigvis gik det helt anderledes! Læs interviewet med Ikran her.
Hvilke bekymringer havde du, da Abdullahi skulle flytte til Future Care?
“En af vores bekymringer, da han skulle til at flytte, var faciliteterne.
Så var det også det nye personale, han skulle lære at kende.
Bilen – som betyder rigtig meget for ham.
Så var det solen – om han havde adgang til at mærke solen i løbet af dagen … fordi
han rigtig godt kan lide solen og ligger og nyder solen i vinduet.”
Hvad har det betydet for Abdullahi at flytte til Future Care?
Det, der har været godt for ham ved at flytte til Future Care, er, at der er blevet skabt nogle trygge rammer for ham.
Der er skabt stabilitet. Han er meget mere tryg. han er meget mere rolig.
Det her resulteret i, at han er meget mindre udadreagerende.
Vi regnede faktisk med, at han ville have en reaktion på det ny bosted. Men på grund af de trygge rammer – og at han har haft det så godt her – resulterede det i, at han er mere modtagelig for ny lærdom, og han er blevet meget bedre til at skabe relationer hurtigere.
Hvad var godt ved, at han kom til Future Care?
Det, der var godt ved, at han kom til Future Care, var, at han fik en bolig, der var nærmest som designet til ham.
Han har sol hele dagen lang. Han har vinduer på begge sider, så han kan se, hvad der sker udenfor, så han ikke bliver nysgerrig og får lyst til at fare ud.
Han har mere ro omkring sig derovre, fordi han har overblik over begge sider af huset og kan bevæge sig ud i sin have, når han har lyst.
Det er også superdejligt, at Future Care har været i tæt samarbejde med Socialtilsynet, så han bliver skærmet og får de bedste rammer – og så bor han et stykke fra vejen, så han er beskyttet.”
Hvad har det betydet for jer pårørende?
Det, der har betydet noget for os familie og pårørende, er, at der har været en klar åbenhed om tingene og anerkendelse af de bekymringer, vi havde.
Vi blev mødt med rigtig godt samarbejde og dialog. Vi kunne ringe døgnet rundt nærmest – der blev svaret med det samme.
Vi har haft et godt samarbejde med Socialtilsynet. Det var også en af de ting, der trykkede os meget.”
Hvorfor har du valgt at læse til sosumedhjælper?
Jeg har valgt at læse til sosumedhjælper, fordi det inspirerer mig rigtig meget at hjælpe andre mennesker.
Jeg har jo selv en bror, der bliver passet af fagprofessionelle.
Så jeg ved, hvor meget det betyder for pårørende, at der er nogle mennesker, der rent faktisk gerne vil det – og gør det med hjertet.
Jeg kan lide at arbejde med mennesker og gøre en forskel for de allersvageste i samfundet.
Det ved jeg, at de mennesker, der arbejder med min bror, også gør.
Det har inspireret mig til mit uddannelsesvalg.